Biscayen erobret på godt og ondt

Så skete det endelig - Vi har erobret Biscayen på 53 timer. Endnu en milepæl i vores jordomsejling kan krydses af✔️Vi har læst alt hvad der er at læse, set alle de you-tube videoer der findes og hørt mange mange beretninger om netop denne sejladsstrækning, som mange mener er frygtindgydende. Og nu har vi gjort det💪🏻 Det var 53 timer på godt og ondt. Vi havde ventet på rette vejrvindue i dagevis, men den perfekte timing kom aldrig. Vi valgte at sejle afsted onsdag morgen velvidende at der kunne være meget vind natten til torsdag🤞🏻 3 timer efter vi forlod havnen i Camaret Sur Mer, satte vores motor ud. Vi skulle nu beslutte, om vi skulle vende om eller fortsætte uden en motor. Vi valgte sidste løsning, især på grund af den hårde modvind vi ville få, hvis vi sejlede retur. Vi fik sejlene op, og havde god medvind, så vi cruisede derud af. Midt på dagen blev vi mødt af en stor flok delfiner, som fulgte båden resten af dagen⛵️🐬 Dette var også dagen, hvor Thomas havde fødselsdag, så vi holdt den første fødselsdagsfest på Zeester🇩🇰 Dog måtte Thomas bruge adskiller timer med hovedet inde i motorrummet i høj sø, i håb om at fixe motoren. Og det lykkedes ham👏🏻👏🏻👏🏻 Min mand er totalt sej og dygtig!

Ved aftentid begyndte det at blæse op, og vinden blev 14 s/m hele natten med vind-stød op til 18 s/m (Det er altså rigtigt meget vind - især når det er mørkt). Børnene sov fra det hele, mens Thomas og jeg begge var vågne hele natten for at holde styr på sejlene i den hårde vind. Og holde hinanden lidt i hånden når bølgerne tordnede sig op mod os bagfra. Det er det vildeste vejr vi indtil nu har været ude i, og vi syntes da heller ikke det var så sjovt. Men vi fik set, at Zeester sagtens kan klare at få tæsk af 4 meter høje bølger🌊 En anden dansk båd, Drum, sejlede afsted samtidig med os, og vi holdte løbende kontakt med dem via vhf radioen. Det var rart at vide, at der sejlede andre derude i nærheden, selvom vi ikke kunne se hinanden.

Vinden aftog næste morgen, hvilket var tiltrængt for besætningen🥺 Der var stadig god vind i sejlene, og bølgehøjden blev markant mindre, som timerne gik. Nat nr. 2 var helt anderledes fra den første, da der nærmest var vindstille. Vandet var fyldt med morild, som glimtede som diamanter - helt magisk✨Vi startede motoren, som også kørte fint i flere timer. Men ved middagstid dag 3, gik den igen død🙉 Vi var ellers helt oppe at køre, da vi netop havde haft en delfinflok helt tæt på båden, som svømmede og legede med vores bovbølge🐬🐬🐬 Vi var ca. 10 timers sejlads fra vores planlagte havn i Spanien, A Coruña, men vi havde nu ingen motor og heller ikke mulighed for sejl, da vinden var helt død. Spaniens kyst med skarpe klippevægge nærmede sig, og da vi blot drev rundt som bølgerne ønskede, kontaktede vi Den Spanske Søredningstjeneste, så de kunne hente os og trække os i havn😞 Vi er nu endt i en industrihavn nord for A Corona, hvor vi må vente til motoren er fixet. Vi har virkelig haft mange problemer med den motor😬

Vi vil gå i seng i aften med et smil på læben. Vi gjorde det! Vi har begge flyttet grænser de seneste dage, opdaget naturen på magisk vis, og jeg kan konstatere, at søsygeplastre og søsygepiller virker fantastisk på mig. Ikke engang anelsen af søsyge har jeg haft💪🏻 På mandag påmønstrer storesøster Lærke og skal sejle med videre de næste par måneder. Det glæder vi os helt vildt til❤️