Det skal være skidt, før det bliver godt!

Der er nu kun en måned til afgang, og båden ser sådan ud! Det er lidt svært at tro på, at dette bliver vores hjem om 21 dage, når vi ikke længere har et hus og flytter permanent ind på båden. Men "det skal være skidt før det bliver godt" har jeg engang hørt en klog mand sige... Det håber jeg er rigtigt!

Vi mangler stadig en hel del, før båden er sejlklar. Lige nu er vi i gang med at fixe en utæthed inde i hjørneskabet, samt skifte hele slange-systemet på holdingtanken. Endvidere har vi lagt nyt glasfiber under dørken, ordnet trappen, (forsøgt at) fixe watermaker, fået styr på batterier og el-forbindelser. Udvendig er vi færdige med polering af fribord og bundmaling, og båden er nu endelig klar til at blive sat i vandet efter en lille forsinkelse, idet vi har været nødsaget til at nedslibe og genopbygge dele af kølen. Vi er også i gang med at etablere en ny ankerplatform, idet den gamle var begyndt at rådne. Og så bruger Thomas også stadig aftentimerne på at forsøge at fixe vores watermaker, som af ukendte årsager ikke vil producere ferskvand. Og så har vi selvfølgelig også lige en mast, rig, sejl og sprayhood som mangler at blive monteret - og også lige et par biler vi mangler at sælge og et hus, der skal pakkes ned. Og måske vi også skal have handlet lidt kolonialvarer ind, inden vi drager afsted... Og det hele skal balanceres i en corona-verden, hvor butikkerne ikke altid er åbne, og hvor børnene bliver hjemsendt fra institution på skift.

Vi har også brugt en del tid på at få styr på, at båden lever op til de sikkerhedskrav, som deltagelse i ARC´en kræver. Fx skal vi have udskiftet vores radarreflektor, vi skal have nyt tricolorelys i toppen af masten, og så mangler vi indkøb af diverse udstyr. Og lige præcis indkøb af udstyr, værktøj, materialer og diverse dimsedutter tager også meget af vores tid. Vi kører i pendulfart til pakkeudleveringen hver anden dag, for at hente pakker vi har bestilt. Og jeg er ved at være helt up to date med de forskellige slags værktøj - jeg var pavestolt forleden dag, da Thomas bad mig række ham papegøjenæbet, og jeg kvitterede med det rigtige værktøj :0)

Så ja, der er lang vej endnu, men vi kæmper med næb og klør for at blive færdige. Og vi har indset, at vi ikke når det hele - og det er også ok. Det vigtigste er, at vi kommer afsted, og så kan man nok også fixe ting ude i verden :0)