- Cecilie Swartz Bak
Et par “døgnere” på havet
Vi er nu ude af Den Engelske Kanal, og ligger ved foden af Biscayen og tager tilløb til at erobre den berygtede bugt🌊⛵️ Efter et par hyggelige dage i Dieppe, sejlede vi ud på en 1-døgns sejlads mod Cherbourg. Det var en skøn sejlads, og vi fik endelig mulighed for at få luftet sejlene. Børnene sov igennem hele natten nede i deres kahyt, mens Thomas og jeg på skift tog en lur på kistebænken i cockpittet. Og søsygen glemte at komme ombord på Zeester🙏🏻 I Cherbourg stod vores nye sejlerfamilie fra Lady Godiva klar til at tage fortøjninger🥰Vi havde et par hyggelige dage sammen, og børnene havde legekammerater 24/7👍🏻 Og Thomas og børnene fangede rejer i store stimer😋 Det bedste af det hele er nok, at Thomas og jeg fik vores 2. covidstik💉🦠💪🏻 Og dermed har vi nu også et Coronapas, som vil gøre vores videre rejse meget lettere for os. Det var vemodigt at skulle vinke farvel til Lady Godiva, men et vejrvindue bød sig, så vi stak afsted mod Camaret Sur Mer med det samme - vores hidtil længste sejlads på 28 timer. Men det var en fantastisk sejlads med lidt af det hele - ingen vind, masser af vind, sol, den vildeste strøm vi endnu har oplevet og så fik vi den smukkeste stjernehimmel at sejle igennem natten på✨ Og igen gik alle fri for søsyge💪🏻 Vi kom i land glade, men trætte, og nu venter vi som sagt på et godt vejrvindue til at tage kampen op mod Biscayen - en sejlads på 2-3 døgn. Vi glæder os til at være ovre på den anden side, så vi ikke behøver at føle os så pressede på tid, som vi gør nu. Camaret Sur Mer kan nu også noget. En lille by inde i klipperne, hvor man går på toilettet i fangekælderen på en ridderborg, og hvor kakkerlakkerne løber stafet😱 Vi elsker stadig dette sejlerliv, som på en og samme tid forpligter os og giver os masser af arbejde, men også
giver os frihed til at opleve verden sammen🌏 ❤️