The Grenadines #2

Vi tilbragte nogle dejlige påskedage i Bequia. Knapt havde vi smidt ankeret, før vores gode ven “African” kom sejlende forbi og bød os velkommen med hjemmebag fra sin søster. Og nu er vi kommet til at love, at vi nok skal komme tilbage igen🤷🏻‍♀️ Højsæsonen er ved at være slut, hvilket både kunne ses på antallet af både i bugten, men også den lokale stemning var, hvis muligt, endnu mere afslappet. Vi badede, snorklede og hyggede alt det vi havde lært, og en af dagene tog vi på et hike op på det højeste punkt på Bequia - en heldagsforestilling, hvor benmusklerne i den grad blev sat på prøve. Men alle klarede det til UG, og aldrig har en rugbrødsleverpostejmad smagt så fantastisk, som da vi stod på toppen af bjerget😅 Vi kunne sagtens være blevet længere, men et vejrvindue bød sig til Tobago Cays.

Og jeg fandt mit paradis igen🏝☀️ Her er simpelthen så magisk, storslået og smukt. Vi har kastet anker midt ude i “The Horseshoe Reef”, hvor vi er omkranset af det klareste vand og små helt uforstyrrede øer. Her er ingen butikker, restauranter, huse eller andet civiliseret, og der er altså noget befriende ved at være selvforsynende uden afhængighed af andre🙏🏻 Så snart vi hopper i vandet står havskildpadderne i kø for at svømme sammen med os, og vi har snorklet med alverdens fisk, og endda en stor rokke🙌🏻 Jeg må ind imellem knibe mig selv i armen for at begribe, at vi er her🙏🏻

Vi fik dog en lille forskrækkelse den anden morgen, da vi blev vækket af en meget høj lyd. Thomas og jeg fløj op i cockpittet og så en anden båd nærmest hænge på siden af os, mens den drev baglæns ned langs vores side. Det lykkedes os at få skubbet båden fra vores, og mens den drev videre baglæns fik jeg råbt, at vi skulle have deres forsikringsoplysninger. Men inden vi fik set os om, havde båden tændt motoren og var på vej væk😬 Vi er målløse over, at de bare sejlede afsted. Heldigvis havde flere andre både overværet det hele og havde endda filmet episoden, og da det var en charterbåd, er der chance for at opspore den. Vi har fået nogle småskader, som mest er kosmetiske - men som er rigtigt bøvlet at få udbedret herude😬

I går var en stor dag på Zeester - yngste-matrosen havde nemlig fødselsdag, og der skulle hele 7 lys i kagen denne gang. Johannes bestemte selvfølgelig hvad vi skulle bruge dagen på. Desværre regnede og blæste det hele dagen, så det blev til indendørshygge med pandekager og varm kakao med skumfiduser til morgenmad, legobyggeri, puslespil og telefonopkald hjemmefra DK, chokoladekage som Johannes selv pyntede, og så fik han lidt mobildata til at se YouTube (som er ekstremt dyrt herude🙉). Vi spiste hotdogs lavet af pølser på glas (ja, det kan faktisk gå an, når man ikke har andet🤣) til aftensmad og sluttede dagen af med film på fjernsynet og slik i skålen. Johannes faldt i søvn med et smil på læben💙

En gang imellem kan en tanke godt strejfe mig, om det vi har gang i, er det rigtige for børnene. For det er klart, at de må lide afsavn til alt det, derhjemme. Men så ser jeg på hvor meget de hver især har udviklet sig det sidste års tid. De er begge blevet så selvstændige og modige og oplever, at man kan leve på mange forskellige måder afhængigt af, hvor i verden man er. For nyligt kom en ung dansk kvinde sejlende forbi vores båd. Hun var med som gast på en større amerikansk båd, men havde som lille sejlet rundt i verden med sine forældre. “Det I gør for jeres børn er fantastisk, og I giver dem en kæmpe gave, som de vil tage med videre i deres voksen-liv” sagde kvinden til mig. Tak kvinde, for at minde mig om dette - jeg er taknemmelig for at kunne være lige her, lige nu med mine børn, og se dem vokse til fine mennesker lige foran mig❤️❤️❤️